image

Du har sikkert gået forbi Rådhuset flere gange, end du kan tælle, men har du nogensinde været indenfor? Jeg er jo selv så heldig at have min daglige gang på Rådhuset, og jeg glæder mig hver dag over de smukke omgivelser, som Rådhuset byder på. Det er et hus fyldt af kringelkroge og hemmelige steder, som jeg godt kunne tænke mig at dele med jer.

image

Vi starter dybt nede i kælderen ved grundstenen. Rådhuset er tegnet af arkitekt Martin Nyrop og blev opført 1894-1905.

image

Rådhushaven er et dejligt fredfyldt åndehul. Her er bænke og borde i sommerhalvåret, hvor man kan sidde og hygge sig og lytte til havens springvand. Der er adgang til haven fra portene, der går ud til henholdsvis H.C. Andersens Boulevard og Vester Voldgade. Et sted jeg varmt kan anbefale.

image

Så er vi inde i Rådhuset igen på vej op af Borgertrappen, som leder til Borgerrepræsentationen mødesal. Borgerrepræsentationen er det samme som kommunalbestyrelsen, hvor der i København sidder 55 politikere, der styrer byen og træffer alle de beslutninger, der påvirker vores alles hverdag lige fra cykelstier, børnehaver, plejehjem, skoler og meget meget mere! Du møder helt sikkert en masse af politikerne her til Kommunalvalget 19. november 2013.

image

Det sjove ved Borgertrappen er, at de håndværksfag, der har været med til at bygge Rådhuset er repræsenteret på vej op af trappen. Min yngling er Glarmesteren – jeg kan simpelthen ikke stå for detaljen med, at han går bag et vindue.

image

På 2. sal har man et rigtigt godt udsigtspunkt ud over den indre Rådhusgård.

image

Rådhuset har også sit eget bibliotek. Læg mærke til billedet over døren, som er malet af den kendte Skagens maler Krøyer. Hvis du en dag lægger vejen forbi Rådhusets bibliotek, så læg også mærke til hullerne i væggen lige ved vinduet ud mod Rådhuspladsen – det er skudhuller fra 2. verdenskrig.

image

Vejen går videre til Festsalen.

image

Der er kræset for detaljerne på Rådhuset. Stolene i Festsalen med Rådhusets våbenskjold er bare et eksempel ud af mange.

image

Så er vi kommet til Overborgmester Frank Jensens mødelokale, som hedder Magistratsalen. På væggen hænger portrætter af tidligere overborgmestre.

image

Rådhuset er et skattekammer af møbler, porcelæn, maleri og spændende ting, og der er langt mere, end der er plads til i de officielle sale, så skal man se de spændende gemmer, må man bevæge sig op på loftet.

image

Lampe-kirkegården.

image

image

Der er altid stil over porcelænet på Rådhuset.

image

image

image

Originalrummet gemt bag lås og slå under tagryggen på Rådhuset. Her kan man genfinde mange af de fineste kunstværker.

image

Og så nåede vi helt op på taget.

image

image

Udsigten fra Rådhusets tag.

Tænker du nu, at det kunne du godt tænke dig at opleve selv, så kig forbi Rådhuset og kom med på rundvisning. Du kan finde de praktiske detaljer her.

Ses vi?