Når man drejer ned af Lergravsvej mod nr. 57, er det let at tro, at man er på afveje. For det ligner helt ærligt et industrikvarter under ombygning i den fjerneste afkrog af Amager. Men lige her ligger Wulff og Konstali – en rigtig hyggelig café.

Wulff og Konstali er et bageri, en deli, et sted de sælger brugskunst og færdigretter, og så er det en café med en stor blød sofa, hvor man kan læse blade og dagens avis, mens man nyder sin mad.

image

Deres brunchkoncept er, at man kan vælge mellem 5 eller 7 ting, hvor kaffe eller te er én af tingene for henholdvis 85 kr. eller 115 kr. Retterne er af rigtig god kvalitet og lidt anderledes end traditionel brunch.

image

Jeg fik 3 skiver brød, røræg, brie, skyr med honningristet müsli, avocado med ristet sesam og olivenolie, kaffe og kyllinge rilette. M fik 2 stegte æg, Vesterhavsost med appelsinmarmelade, bacon, 3 skiver brød, kaffe, skyr med honningsristet müsli og pølser.

image

God mad og hyggeligt stemning. Klart ikke sidste gang vi besøger Wulff og Konstali!