image

Man kan godt få det indtryk, at det er et hemmeligt sted! I hvert fald ligger Cafe Halvandet et godt stykke ude på Refshaleøen. Men det er det hyggeligste sommer-hæng-ud-sted!

På Halvandet er stemningen tilbagelænet. Der er alle slags mennesker – unge, børnefamilier og ‘rigtige voksne’ (der nyder, at børnene er flyttet for længe siden), der hygger sig med en drink i solen. Her kan man slænge sig på store madrasser, sidde dybt i solstole, spille volley eller hoppe i havnen og tage en dukkert. Nå ja…og bungyjumpe, hvis man er til den slags.

image

image

image

 

Halvandet ligger helt ud til vandet i Københavns Havn, så der er udsigt og havduft ad libitum.

image

Og så laver Halvandet de lækreste pomfritter! Jeg har aldrig spist andet end deres burger med pomfritter. Ikke fordi der ikke er andet på menukortet, men ganske enkelt fordi Halvandets Burger er så lækker! Så den kan jeg i hvert fald anbefale.