Det var min Bedstefars valgsprog. Det blev altid sagt med et stort glimt i øjet, for han var i den grad et have-menneske. Og det har jeg arvet – i hvert fald er jeg helt vild med blomster, krydderurter, havelåger, hvidt stakit og alt, hvad der minder derom.

Jeg fik min første have i juli 1982 – et par måneder før min 5 års fødselsdag. Haven – der var indhegnet og med havelåge – var en del af min Bedstemor og Bedstefars have. Den dag i dag kan jeg huske, hvor fedt det var at så brudeslør og vente på, at blomsterne kom op. Jeg kunne sidde længe på min lille skammel i haven og vente på, at de blomster snart kom op! Jeg elskede den have – og den blev såmen hurtigt fulgt op af en lignende have uden for mit legehus i kolonihaven hos min Mormor og Morfar. Jeg var det første barnebarn i familien – det havde sine fordele.

Mig og min første have:

image

Så som du måske fornemmer, går min haveglæde way back. Og hvad gør et have-glad menneske som jeg så, når nu min kæreste og jeg bor i en lille 2-værelseslejlighed i Kbh? Det handler om at være lidt kreativ, har jeg fundet ud af. Jeg har en stigereol på altanen med blomster, en hængehave med stedmorblomster og altankasser med jordbær. Årets teaser er en Framberry – et jordbær, der smager som hindbær. Det bliver spændende! Krydderurterne bor i køkkenet.

Jeg drømmer naturligvis om at få mig en kolonihave, men indtil da nyder jeg min altan-have – eller Botanikken, som vi kalder den.

Her er et par stemningsbilleder:

 

image

image

image