scones/camillassolskin

scones/camillassolskin

I dag er det M’s fødselsdag. Det har vi fejret med fødselsdagsbrunch i stor stil. Jeg bagte fødselsdagsboller og chokoladescones. Min opskrift på scones fik jeg for en del år siden af min svenske kammerat Pontus, som lavede de lækreste scones til mig, når jeg besøgte Stockholm.

Jeg er selv ret (meget!) begejstret for scones, så du får lige min opskrift med her.

Til 8 scones skal du bruge:

5 dl. hvedemel.
1 tsk. salt.
1 spsk. sukker.
2 tsk. bagepulver.
Hakket mørk chokolade – det er lidt en smagssag, hvor meget chokolade man kan lide, men jeg tænker, at 50-100 gram nok er meget passende.

Du blander de 5 ingredienser sammen.

Så smuldrer du 100 gram smør i blandingen.

Tilsidst tilsætter du 2 dl. youghurt og rører rundt og samler dejen. Dejen er lidt fedtet, så du skal ikke ælte for meget.

Så deler du dejen i 8 scones, som du former til boller og klemmer flade, så de kun er 1½-2 cm. høje.

Sconesene skal pensles med æg, inden de bages i ovnen ved 225 grader i 15-20 minutter.

 

Mangler du en opskrift på nemme fødselsdagsboller, der ikke skal hæve?