image

Da jeg var barn, bagte min mor den lækreste squashtærte! Når jeg lukker øjene, kan jeg stadig genkalde mig den dejlige duft ude fra køkkenet, når tærten var i ovnen. Med en lille charmeoffensiv er det nu heldigvis lykkedes mig at lokke opskriften ud af hende. Og det kunne ikke passe bedre, for haven er fyldt med friske squash.

image

Så i dag måtte den gode gamle opskrift i brug.

Måske du også har lyst til at prøve den?

Du skal bruge:

400 gram revet squash (det svarer cirka til 2 squash).
1 finthakket løg.
150 gram bacon.
100 gram revet ost.
1 1/4 dl rapsolie.
5 æg.
125 gram hvedemel.
Salt og peber.

Fremgangsmåde:

Steg baconen på en pande, og knæk det i små stykker.
Bland hvedemel, olie og æg.
Tilsæt squash, bacon og løg.
Tilsæt salt og peber.

Hæld i et tærtefad og bag i ovnen på 180 grader i 40-45 minutter.

image

Jeg serverer tærten med en cremefraichedressing, salat og flute.

God fornøjelse